www.dynamark.dk

Gavepakke–Italien
Varenr.956-16


Castello Banfi Cum Laude
Denne vin er produceret af 30% Cabernet Sauvignon,30% Merlot, 25% Sangiovese og 15% Syrah druer, der er dyrket Montalcino i Toscana området i Italien.
De fire druesorter har lagret 6 måneder på egetræsfade hver for sig, derefter er vinen blandet og har lagret yderligere 6 måneder på egetræsfade for derefter at blive tappet på flaske, hvor vinen lagrer minimum 6 måneder inden frigivelsen. Det er en vin med flot intens rubinrød farve samt en kompleks bouquet af kirsebær, blommer, og lakrids, med et
strejf af sorte oliven og tobak. Det er en utrolig fyldig vin med kraftig, men samtidig blød og rund
frugtsmag samt en lang og behagelig eftersmag.
Den er særdeles velegnet til de fleste kraftige madretter samt modne oste. Denne velafbalancerede
vin kan drikkes nu, men den kan også med fordel henlægges yderligere nogle år.


Don Rudolfo Nero d’Avola Sicilia I.g.t.
Druerne til denne vin stammer fra en gammel vingård i nærheden af Pachino på Sicilien – det
sydligste punkt i Europa.
Manden bag vinen Don Rudolfo er ingen ringere end Peter Vinding-Diers, som hører til blandt
verdens absolut bedste vinmagere.

Vinen er hovedsageligt produceret af stedets lokale druesort, Nero d’Avola (80%), som giver fyldige, saftige og frugtrige vine men er også tilsat en smule Shiraz (15%), Merlot (3%) og Petit Verdot (2%) for at tilføje vinen dybde og fylde. Alle druerne er håndplukkede og derefter sorteret, drue for drue, inden de er kommet i gærtankene. Kun de absolut bedste druer er anvendt.
Vinen har været lagret i syv måneder på de bedste franske egetræsfade, som Peter Vinding-Diers har købt af sin nevø, vinmageren Peter Sisseck fra Pingus i Spanien.
Det er en elegant vin med en flot dybrød farve, frugtrig bouqet af ribs, kirsebær og jordbær, kompleks og fyldig smag, som ikke er domineret af træ, samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne velstrukturerede vin kan udmærket drikkes nu men har samtidig et godt henlægningspotentiale.


Banfi Le Rime Chardonnay & Pinot Grigio

Denne vin kommer fra det italienske vinhus, Castello Banfi, som er beliggende i Toscana. Castello Banfi er absolut et af Italiens førende og mest prestigeprægede vinhuse. Castello Banfi blev ved
VinItaly 2010 kåret som ”Bedste italienske vineri” - det var tolvte gang på sytten år at Castello Banfi løb med denne flotte titel!
Den er produceret af 70% Chardonnay og 30% Pinot Grigio druer, der er dyrket i den sydlige del af Montalcino området i Toscana i Italien. Vinen har været lagret på ståltanke.
Det er en vin med flot gulgrøn farve samt en elegant og harmonisk bouquet, frisk og fyldig med en liflig frugtsmag samt en god balance mellem frugt og syre.
Denne let-drikkelige vin skal serveres afkølet og bør drikkes ung.
Den er særdeles velegnet til frisk salat, fiskeretter o. lign.